Solemaids Såler

Holbæk Sportsklinik tilbyder behandling af børn med hælsmerter, ved hjælp af Solemaids.

Severs hælsyndromSolemaids er indlægssåler, der afhjælper hælsmerter hos børn, som følge af Severs syndrom.

Hvad er Severs syndrom

Severs syndrom er en smertefuld gene, i den bagerste del af hælbenet. Smerten opstår, når gentagne belastninger forstyrrer hælbenets vækstzone, når knoglen er under hormonel forandring og endnu er blød.
Hælsmerter hos børn opstår primært hos børn i alderen 9-14 år,  Når vækstzonen lukker, forkalker hælbenet og tilstanden forsvinder af sig selv.

Hvem får Severs syndrom?

Børn med højt fysisk aktivitetsniveau har større risiko for at udvikle Severs syndrom end børn, der ikke er meget fysisk aktive. Idrætsaktive børn, der dyrker sport mange gange om ugen, er særligt udsatte. Severs syndrom ses blandt børn, der går til fodbold, håndbold, gymnastik, badminton og anden idræt, hvor løb og spring indgår.

Hælsmerter hos børn

Hvordan udvikler hælsmerterne sig?

Hælsmerter hos børn / Severs syndrom begynder typisk med ømhed i hælene i timerne efter, at barnet har løbet og været aktivt. Efter nogen tid begynder barnet at have ondt, også imens barnet er aktivt. Den vedvarende belastning, som hælene udsættes for, kan forværre tilstanden og barnet får svært ved at gennemføre aktiviteter og må ofte afbryde træning eller kamp.

Severs Syndrom

Hvordan virker Solemaids?

Når Solemaids bruges i barnets fodtøj, kan barnet gå og løbe uden at belaste hælene. Solemaids fjerner nemlig trykket fra den bagerste del af hælene ved hjælp af kiler, der sidder umiddelbart foran hælpuderne. Kilerne løfter hælbenene op, så hælene svæver. Herved flyttes trykket længere frem på fødderne og væk fra de irriterede hæle.

Hvordan forgår behandling med Solemaids?

Barnet kommer til konsultation på klinikken. Her undersøger vi årsagen til hælsmerterne. KonstatererSolemaids såler vi, at det er Severs syndrom, tager vi mål til sålerne og fremstiller dem med det samme. Barnet prøver sålerne i medbragte idrætssko, så vi er sikre på at sålerne aflaster hælene optimalt. Når barnet forlader klinikken har hun/han sålerne med hjem.
Normalt er én konsultation nok, men hvis sålerne mod forventning ikke fungerer, kan det blive nødvendigt med en ekstra konsultation, hvor sålerne justeres. Denne konsultation er uden beregning.

Priser

Solemaids indlægssåler kr. 1400,00
Fysioterapeutiske konsultation; undersøgelse og individuel tilpasing af sålen kr. 500
Har sålerne, mod forventning, ikke effekt på smerterne, er der fuld returret på sålerne, gældende i 6 uger fra købsdatoen. Der er ikke returret på den fysioterapeutiske konultation. Se øvrige priser her Priser

Praktisk information

VIGTIGT Medbring barnets sportssko og de sko barnet går med i dagligdagen.
Da sålerne tilpasses barnets sko, er det vigtigt at skoene ikke er ved at være for små eller er alt for store.

Er du i tvivl om Solemaids indlæg er relevant for dit barn eller har du andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os for yderligere information.

Certificeret Solemaids specialist

Hos Holbæk Sportsklinik er det Fysioterapeut Morten Trolle der står for behandling med Solemaids såler. Morten er certificeret Solemaids specialist og laver også Solemaids såler Hos FysioDanmark Holbæk og FysioDanmark Ringsted. Han her derved god erfaring med undersøgelse af børn med hælsmerter og tilpasning af Solemaids sålerne.

Læs mere om Solemaids såler på Solemaids.dk

Morten Trolle

Fysioterapeut