Rehab
Rehab er genoptræning som holdtræning
Her træner hver holddeltager sit individuelle træningsprogram.
Sportsfysioterapeuten hjælper, støtter, guider og hjælper dig undervejs i træning.
Fysioterapeuten sikre hele tiden at din træning er på det rette niveau og sørger for progression og regression af øvelserne efter behov.
Du instueres løbende i nye øvelser og gradvise ændringer i dit træningsprogram.
Fysioterapeuten har også mulighed for under træningen at lave forskellige behandlingstiltag, som eks. aktiv ledmobilisering, træning med el-stimulation eller udspænding.
Pris
Du kan tegne medlemskab hvor du kan træne på hold én gang om ugen eller medlemskab hvor du kan træne fri holdtræning og fri induviduel træning. Læs mere her Medlemskab
Er du ikke medlem, koster holdtræning fysioterapeutisk overenskomsttakst, se pris er Priser
Tilmelding
Du kan tilmelde dig skiholdet på mail 4300sport@fysiodanmark.dk eller på telefon 50 12 80 80. Din fysioterapeut kan selvfølgelig også tilmelde dig.
Ønsker du 1:1 genoptræning med fysioterapeut, tilbyder vi det som personlig træning. Læs mere her Personlilg træning.
Instruktøre på Rehab holdene
Lærke Viereck
Fysioterapeut · Sportsfysioterapeut
Lærke hjælper især med
Sportsfysioterapi · Sportsskader · Svømning · Cykling · Løb · Triathlon · Skulderproblemer · Rygproblemer · Træning og genoptræning
Lærke arbejder som fysioterapeut hos både Holbæk Sportsklinik og FysioDanmark Holbæk. På Sportsklinikken arbejder hun især med sportsfysioterapi, sportsskader, træning og genoptræning.
Hun har en særlig forståelse for udholdenhedsidræt. Lærke er tidligere elitesvømmer og har gennem flere sæsoner arbejdet som sportsfysioterapeut omkring U23-landsholdet i cykling, hvor hun har været med ved cykelløb i både Danmark og udlandet.
Sådan arbejder Lærke
Lærke arbejder grundigt og målrettet med at finde ud af, hvad der begrænser den enkelte i hverdagen, træningen eller sporten.
Hun kombinerer den fysioterapeutiske undersøgelse med målrettet træning og genoptræning og lægger vægt på, at øvelser og belastning tilpasses både skaden, niveauet og de konkrete krav i den sport, patienten gerne vil tilbage til.
Ved sports- og belastningsskader arbejder Lærke med en gradvis opbygning af styrke, bevægelighed og belastningsevne. En del af genoptræningen kan foregå i vores træningscenter, hvor træningen kan udvikles fra grundlæggende øvelser til mere krævende og sportsspecifik træning.
Uddannelse og efteruddannelse
Professionsbachelor i fysioterapi
Lærke er autoriseret fysioterapeut og professionsbachelor i fysioterapi.
Sportsfysioterapi
Lærke er under videreuddannelse inden for sportsfysioterapi med fokus på undersøgelse, behandling, genoptræning og forebyggelse af sports- og belastningsskader.
Hendes egen sportslige baggrund og kliniske erfaring giver hende særligt kendskab til problemstillinger inden for svømning, cykling, løb og triathlon.
Erfaring
Lærke har arbejdet hos FysioDanmark Holbæk siden 2021 og arbejder i dag både på den almindelige fysioterapiklinik og hos Holbæk Sportsklinik.
Hun har flere sæsoners erfaring som sportsfysioterapeut omkring U23-landsholdet i cykling og har derigennem arbejdet tæt på eliteidræt og de krav, der følger med træning, konkurrence, restitution og hurtig håndtering af skader.
Hos Holbæk Sportsklinik arbejder hun med aktive patienter og idrætsudøvere og indgår også i klinikkens klubsamarbejder og tilbud om Sportsskadestue.
Hos FysioDanmark Holbæk arbejder Lærke desuden med neurologisk rehabilitering og vederlagsfri fysioterapi.
Tilskud og sundhedsforsikring
Holbæk Sportsklinik har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring, og der ydes derfor ikke offentligt tilskud til behandlingen. Der er fortsat tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”. Har du en sundheds- eller ulykkesforsikring, afhænger dækningen af din konkrete forsikring og aftale. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os.
Lidt om Lærke
Sport og bevægelse fylder også meget i Lærkes fritid. Hun er tidligere elitesvømmer og dyrker blandt andet dykning, svømning, løb og fitness.
Book tid hos Lærke her – Online booking
Jens Spørring
Fysioterapeut · Klinikmanager · Sportsfysioterapi
Jens hjælper især med
Sportsskader og sportsfysioterapi · Knæ · Hofte · Ankel · Genoptræning · Tilbagevenden til sport · Håndbold · Fodbold · Træning
Jens er fysioterapeut og klinikmanager hos Holbæk Sportsklinik. Han arbejder især med sportsfolk, sportsskader, genoptræning og tilbagevenden til idræt og har særlig erfaring med problemstillinger omkring knæ, hofte og ankel.
Som tidligere håndboldspiller på divisionsniveau har Jens et indgående kendskab til de fysiske krav i håndbold. Han har desuden gennem flere år arbejdet tæt med både håndbold- og fodboldspillere og er centralt involveret i Sportsklinikkens samarbejde med lokale klubber og sportsmiljøer.
Sådan arbejder Jens
Jens arbejder grundigt og struktureret og lægger vægt på, at der fra starten er en tydelig plan og et klart mål med behandlingen.
Han kombinerer efter behov manuel behandling med målrettet træning og genoptræning. Særligt ved sportsskader arbejder han trin for trin med at genopbygge styrke, bevægelighed, belastningsevne og de funktioner, der er nødvendige for at vende tilbage til sport.
Når det er relevant, bruger Jens fysiske tests undervejs i forløbet til at vurdere fremgangen og hjælpe med at afgøre, hvornår idrætsudøveren er klar til næste trin i genoptræningen.
En stor del af genoptræningen kan foregå i vores træningscenter, hvor der er mulighed for at arbejde videre fra de første øvelser til mere krævende og sportsspecifik træning.
Klinikmanager i Holbæk Sportsklinik
Ud over sit kliniske arbejde er Jens klinikmanager i Holbæk Sportsklinik og har sin daglige gang i klinikken.
Han har en central rolle i den daglige drift og er blandt andet involveret i klubsamarbejder, hold og aktiviteter samt den løbende kontakt til idrætsudøvere, trænere og samarbejdsklubber. Jens er blandt andet en central del af samarbejdet med Holbæk Håndboldklub og er hovedansvarlig sportsfysioterapeut i samarbejdet med Stenhus Sports College. Han indgår desuden i Sportsklinikkens øvrige klubsamarbejder.
Uddannelse og efteruddannelse
Professionsbachelor i fysioterapi
Jens er autoriseret fysioterapeut og professionsbachelor i fysioterapi.
Sportsfysioterapi
Jens er under videreuddannelse inden for sportsfysioterapi med fokus på undersøgelse, behandling, genoptræning og forebyggelse af sports- og belastningsskader.
GLA:D-instruktør
Jens er certificeret GLA:D-instruktør og har erfaring med træning og genoptræning ved artrose i knæ og hofte.
Gennem sit kliniske arbejde har Jens derudover opbygget betydelig praktisk erfaring inden for ortopædisk fysioterapi, sportsfysioterapi og målrettet genoptræning.
Erfaring
Jens arbejder både hos Holbæk Sportsklinik og FysioDanmark Holbæk.
I Sportsklinikken arbejder han med en bred gruppe af aktive patienter og idrætsudøvere – fra motionister til konkurrencesportsfolk – og med både akutte og længerevarende sports- og belastningsskader.
Han arbejder tæt sammen med Sportsklinikkens samarbejdsklubber og er involveret i vurdering, behandling og genoptræning samt i beslutningen om, hvornår en idrætsudøver er klar til at øge belastningen eller vende tilbage til sport.
Jens er desuden instruktør på blandt andet vores rehabhold og ryghold.
Tilskud og sundhedsforsikring
Holbæk Sportsklinik har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring, og der ydes derfor ikke offentligt tilskud til behandlingen. Der er fortsat tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”. Har du en sundheds- eller ulykkesforsikring, afhænger dækningen af din konkrete forsikring og aftale. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os.
Lidt om Jens
Sport fylder også meget privat. Jens har spillet håndbold på divisionsniveau og spiller fortsat håndbold, ligesom fitness er en fast del af hans egen træning.
Han bor med sin kone og deres to børn på et nedlagt landbrug, som han er i gang med at sætte i stand.
Book tid hos Jens her – Online booking