Golf
Holbæk Sportsklinik tilbyder fysioterapeutisk behandling og træning, målrettet golfspillere
Bedre golfspiller
Størstedelen af golfspillere vil gerne blive bedre til at spille golf. Strategien er ofte at spille mere golf og få golfundervisning. Mange er ikke bevidste om potentialet ved at forbedre golfspillerens egne fysiske forudsætninger for at forbedre golfspillet.
Man kan ved træning målrettet golf, øge bevægelighed, stabilitet, styrke og eksplosivitet, som øger svinghastighed, slaglængde og præcision.
Træningen kan forbedre dit golfspil, uanset dit nuværende niveau.
Spil golf uden smerter og skader
Omkring halvdelen af alle golfspillere spiller med smerter, oftest i ryggen, hernæst følger skulder, albue, hånd og knæ. Hovedårsagerne til skaderne er overbelastning.
Det er veldokumenteret, at man ved målrettet fysisk træning har mindre skadesfrekvens samt mindre udtrætning i løbet af spillet.
Spiller du golf med smerter, vil kroppen prøve at undgå smerten ved eksempelvis at krumme ryggen, overrotere ryggen eller ændre svingbanen. Golfspillere med rygsmerter har også en dårligere stabilitet og koordination af rygsøjlen. Disse faktorer gør, at du bliver en dårligere golfspiller. Kan du ikke spille golf på grund af en skade, er det selvfølgelig frustrerende, men du udvikler dig, i den periode heller ikke som golfspiller. Er du skadet eller har ondt når du spiller golf er det derfor første-prioritet at få løst det.
Ved en fysioterapeutisk undersøgelse kan vi lægge en plan for behandling og træning, så du kan komme til at spille uden smerter og skader.
Golftræning
Ved fysisk træning målrettet golf, kan man udvikle de fysiske faktorer der er vigtige i golf.
Bevægelighed
Det kræver god bevægelighed i ryg, hofte og skuldre, for at kunne komme ud i golfsvingets
yderpositioner og gennemføre et velkoordineret slag. Bevægelighedstræning er især vigtigt efterhånden som man kommer op i alderen, hvor leddene naturligt begynder at være mindre smidige.
Eksplosiv styrke
Med den rette form for træning, kan du blive bedre til at udvikle mere kraft og få en mere eksplosiv
svingbevægelse for øget slaglængde. Evnen til at udvikle en høj kraft hurtigt (eksplosivitet/RDF) falder med alderen. Den rette træning, kan modvirke denne aldersforandring.
Symmetri
Golfsvinget foregår altid til samme side. Golfsporten involverer derfor mange ensformige asymmetriske bevægelser, som er en disponerende og vedligeholdende faktor for skader i golf. Veltilrettelagt træning kan være med til at opveje denne faktor.
Stabilitet & Balance
En god balance og stabilitet er fundamentet for et godt, eksplosivt og repeterbart golfsving - og en skadesfri golfspiller.
Kondition
En god kondition gør golfspillet bedre og sjovere, da det giver overskud og mindsker udtrætning.
Golftræning hos Holbæk Sportsklinik
Træningen hos os indledes typisk med en fysioterapeutisk undersøgelse eller en golf screening. Herefter laver vi sammen en plan for din træning.
Vi tilbyder både instruktion i hjemmetræning samt individuel træning og holdtræning i vores træningscenter.
Al træningen kan tilrettelægges efter golfsæsonen, så du i efteråret træner med fokus på grundtræning og omkring foråret fokuserer mere på power og overførbarhed til dit golfspil.
Golf Screening
Undersøgelse af golfspillerens fysiske forudsætninger for golf.
Vi undersøger bl.a. golfopstilling, bevægelighed, stabilitet, bevægemønstre og kraftudvikling.
En golf screening tager ca. 1 timer og giver et optimalt grundlag for et mere individuelt træningsforløb.
Læs meget mere om vores golf screening her GolfScreening
Samarbejde med din golftræner
Vi samarbejde gerne med din golftræner. Din golftræner har et indgående kendskab til golfsvinget og optimering af dette, mens vi har et indgående kendskab til kroppen, skader og optimering af din fysiske formåen. Vi kan ved et godt samarbejde optimere overførslen af din fysiske træning til dit golfsving og din golftræning. Vi kan ved samarbejde få dig hurtigere i gang med at spille efter en skade eller spille godt golf på trods af evt. begrænsninger og skavanker som eksempelvis slidgigt i hofte eller ryg.
Samarbejde med din golfklub
Vi samarbejder med forskellige golfklubber, bl.a. Holbæk Golfklub.
Ved et klubaftale med din golfklub, kan vi tilbyde skræddersyede produkter og vilkår. Læs mere her Klubaftale